HVAD ER ASHURA

Hvad betyder Ashura og hvilken tragedie skete der på dagen?
ashura-2018-karbala.jpg

HUSKES AF MILLIONER

I år 681 blev Imam Hussain dræbt. Han var barnebarn til Profeten Muhammed og døde ved et slag i Karbala i Irak. Efter sin død blev Imam Hussain martyr og huskes for hans ofring og mod.På Ashura-dagen, (den 10 Muharram) hvor han led af ekstrem tørst i tre dage, blev Imam Hussain sammen med sine brødre, sønner og andre familiemedlemmer brutalt dræbt af Yazids hær

Ashura markerer dødsdagen for Hussain søn af Ali, som den revolutionære leder fra det 7. århundrede, der blev dræbt sammen med familie og ledsagere. Ashura dagen huskes af millioner af sørgende over hele verden, der mindes Hussains værdige standpunkt for retfærdighed og modsigelse af tyrrani.

2312673.jpg

SØRGECEREMONIER AFHOLDES

I forbindelse med Ashura sørgetiden, afholder Imam Hussains tilhængere og beundrere ti (10) dages sørgeceremonier, hvor de mindes tragedien samt fejrer blodets og undertrykkelsens sejr over sværdet og uretfærdighedens besejring.

Til programmerne reciteres vers fra den hellige Koran efterfulgt af en tale om Ashura og dets tilknytning til vores liv. Afslutningsvis synges sørgepoesi med rytmisk bevægelse, og begivenheden samler de sørgende over traditionelle Ashura måltider typisk doneret af menigheden eller af udefrakommende donorer.

nyt ashura photo.jpg
shutterstock_1445801867.jpg

HUSSAINS OFRING

Ikke længe efter Muhammeds død, var det Islamiske imperium faldet tilbage til gamle arabiske normer og vaner. Imam Hussain så sin bedstefars lære om etik og moral tilsidesat af den tyranske kalif Yazid og hans far før ham; Muawiya.

Den fornyligt udpegede kalif over det muslimske verden blev hverken valgt ved konsensus (shura) eller udpeget direkte af Profeten. Denne manglende legitimitet tvang den unge kalif Yazid, søn af Muawiya, til at søge dette blandt andet fra profetens barnebarn Hussain søn af Ali.

Imam Hussain var højt respekteret i samfundet, både for hans oprigtighed og fromhed, samt ikke mindst for værende profetens barnebarn og søn af Imam Ali. 

Ønsket om opbakning til Yazids illegitime styre og korrupte regering blev afvist af Hussain, det han var en mand med moral og stræbte efter implementeringen og opretholdelsen af social retfærdighed, som hans far Imam Ali, på ligefod med hans bedstefar Profeten Mohammad, støbte fundement for til den åbenbarede Islam.

Det muslimske samfunds tørst efter Muhammed og Ali´s retfærdighed, skubbede gang i sejlende for starten af et oprør mod statsmagten, og Imam Hussains tilslutning til oprøret mod kalifatstyrets uretfærdighed ville tælle til stor fordel og legitimitet for folket i Kufa, jævnfør de utallige breve de sendte til ham.

Hussain valgte at gøre det ultimative standpunkt for social retfærdighed og for samfundets velstand. Han valgte nemlig at forlade sin hjemby i Medina, sammen med sin familie og en samling af ledsagere, eftersom Kufa´s beboere sendte ham flere indbydelsesbreve til at lede deres opstand mod styret.

Da ordet nåede frem til Yazid om Imamens støtte til  revolutionen mod magten, sendte kaliffen en hær på tredive-tusind soldater med målet for øje, at tvinge Hussein til at adlyde Yazids ordre og afgive loyalitet og ed til kalifatstyret. Yazid vidste udemærket at Imam Hussain havde en stor indflydelse, og at denne mindre opstand med Hussains familie og ledsagere kunne blive til titusinder af retfærdighedssøgende forkæmpere udbredt over hele imperiet til slut for hans magt og embede som kalif.

Yazid stillede således Hussain et ultimatum om valget mellem adflydelse eller død. Hussain ønskede dog ikke et voldeligt opgør og så gerne frem mod en genoprettelse af retfærdighed i den Islamiske nation. Dette synspunkt havde Imam Hussain vidst, at dette ikke ville behage Yazid.

 

Konsekvenserne for at have nægtet tyrannen ønsket om underkastelse, beordrede kalifen Yazid drabet på Hussain den 10. dag i den første måned af den islamiske kalender; Muharram.

3260-trtworld-gallery-204636-239060.jpg

MASSAKREN AF HUSSAIN OG FAMILIEN

Hussain, hans ledsagere og familie blev tvunget af Yazids soldater til at stoppe i ørkenlandet Karbala. Ved daggry på Ashura-dagen vidste Hussain og hans mænd hvad der kom og bad deres sidste bønner. Til trods for at alle vidste at de ville dø den dag, forblev Hussains ledsagere ved hans side. Det var klart at de knap 70 individer, at de ikke kunne vinde over hæren på de flere tusinder. Dette forhindrede dem dog ikke fra at bekræfte deres loyalitet til profetens barnebarn og for den sag han ville dø for. De havde prioriteret deres principper fremfor at leve under en korrupt hersker og afviste at forblive vidner til undertrykkelse.

Slaget ved Karbala begyndte ved middagstid. Trods antallet af Hussain og hans ledsagere, var de frygtet af Yazids hær. Af frygt for hærens uenighed i kampen mod profetens barnebarn og denne fromme forsamling, blev Yazids general Omar ibn Saad beordret til at starte krigen. Efter få timer forblev Hussain som den eneste tilbage på slagmarken. Træt, tørstig og hårdt såret, gav han ikke op og opgav ikke hans principper indtil slutningen. Uden støtter, blev Hussein angrebet af Yazids soldater fra alle sider til han blev dræbt. Husseins kamp forbliver dog husket af dem, der stræber efter retfærdighed selv efter 1400 efter hans martyrdom.

BØRN OG KVINDER TAGET SOM FANGER

Denne brutalitet Hussain og hans ledsagere blev udsat for, startende fra deres afskåring fra drikkevand og deres familier, frem til måden deres lig blev halshugget og trappet over med heste, var ikke en hændelse som selv de mest brutale arabere i den arabiske halvø havde kendt eller været vidner til. Dette er for ikke at nævne Hussains position som profetens barnebarn og efterkommer samt udpegede Imam for muslimerne.

 

Hussains lejr og familietelte i Karbala blev brændt ned som led i ydmygelsen af Hussains afkom og hans ledsageres. Dette var dog ikke nok for Yazid, idet han beordrede at Hussains hoved og nogle ledsageres skulle bæres til Damaskus hvor kalifatets palads var for fejringen af sejren.

Det der tilfredstillede Yazid var, at kunne se Hussein og ledsagernes familier og kvindelige ledsagere samt børn i lænker og i al nedgørelse, hvilket også overraskede selv de største og mest brutale klaner og stammer i den arabiske halvø.

Denne tragedie og behandling af mennesker, for ikke at glemme at denne lejr bestod primært af familie-medlemmer af muslimernes profet, åbnede manges øjne op for hvilke ugerninger Yazid havde gjort i kalifatets navn.

GettyImages-1166915059.jpg